Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hart undskylder: Det er min skyld

Af Jeppe Augustsen
28.06.2016 Kl. 09:27
Joe Hart undskylder til den engelske befolkning og erkender, at han skulle have reddet Islands andet mål.

Joe Hart har været under stor kritik under dette EM, hvor han især fik de engelske fans på nakken, da Gareth Bale scorede på et frispark langt uden for feltet.

I går aftes blev han igen revset af de engelske fans efter Islands andet mål, som sikrede dem videreavancement til kvartfinalen.

Nu undskylder Manchester City-keeperen og indrømmer, at målet var hans fejl.

– Jeg skulle have reddet deres andet mål. Vi har ikke kunne leve op til forventningerne i denne turnering, heriblandt mig selv, siger Hart ifølge Daily Star.

– Jeg undskylder mange gange for at koste os kampen og turneringen. Jeg takker fansene for deres støtte gennem hele turneringen, og jeg kan sagtens forstå deres frustrationer, slutter Hart.

Annonce