Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hammers-ejer: Vi kan vinde Europa League

Af Gustav Tornby
23.05.2016 Kl. 12:53
David Gold tror på, at West Ham er gode nok til at vinde Europa League-turneringen, som de er kommet med i efter Manchester Uniteds FA Cup-triumf.

West Ham har spillet over alt forventning i denne sæson, hvor de sluttede på en syvendeplads til sidst og missede derfor europæisk fodbold i næste sæson. 

Manchester United kunne dog forære dem en billet til Europa League-kvalifikation, hvis de vandt FA Cup-finalen over Crystal Palace. Alan Pardews tropper kæmpede til det sidste, men i den forlængede spilletid sørgede Jesse Lingard for, at West Ham kan spille Europa League næste sæson. 

Den turnering har de store forventninger til i West Ham-lejren.

– Det var en spændende finale at følge for os og hvilket mål fra Lingard, der gjorde, at de vandt kampen. Vi jublede, da det betyder, at vi er i europæiske fodbold, sagde David Gold til West Ham officielle hjemmeside. 

– Det er en spændende udfordring for klubben, ligesom vi også forbereder os på at flytte til et større stadion. 

– Liverpool viste, at det er muligt at gå til finalen, men de var uheldige at tabe i finalen. De kunne have spillet i Champions League næste sæson. 

– Vi vil tage turneringen meget seriøst, og vi er dygtige nok til at vinde den. 

West Ham træder ind i tredje kvalifikationsrunde til Europa League. 

Annonce