Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gyan fløjet til England: Skal snakke med flere klubber

Af Marcus Sørensen
28.08.2016 Kl. 15:01
Asamoah Gyan fortæller, at han er fløjet til England, da der er konkret interesse fra flere klubber.

Asamoah Gyan spillede to sæsoner i Sunderland, inden han skiftede til Al Ain i 2012.

Nu er angriberen at finde i Kina, men han kan være på vej tilbage til England på en lejeaftale.

Ghaneseren er fløjet tilbage til England, hvor han skal snakke med flere klubber.

– Jeg har en masse muligheder. Min agent og jeg er her for at evaluere dem og få arbejdet gjort færdigt, fortæller Gyan til Sky.

– Jeg er sikker på, at jeg finder en klub i England. Der er gode muligheder her, så vi blev nødt til at flyve hurtigt. At jeg er i England betyder, at der er noget konkret.

Fulham og Sunderland bliver meldt som de mest seriøse bejlere til Gyan. Angriberen er interesseret, selvom han slår fast, at det er lige meget om han skal spille Premier League eller Championship.

Annonce