Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Vi havde chancerne til at vinde

Af Mads Bye Marboe
03.12.2016 Kl. 17:00
Pep Guardiola var tilfreds med sit holds præstation mod Chelsea, men ærgrede sig over, at man ikke formåede at omsætte chancerne til mål.

Manchester City kom foran på et selvmål af Gary Cahill og havde siden adskillige muligheder for at udbygge føringen.

Sergio Agüero var uskarp, Kevin De Bruyne brændte en stor chance, og så kunne Diego Costa udligne. Willian bragte herefter Chelsea i front, inden Eden Hazard cementerede sejren til sidst.

Pep Guardiola var efter kampen tilfreds med sine spillere, men spanieren ærgrede sig samtidig over de mange misbrugte muligheder.

– Det var en god præstation af os, og vi skabte mange chancer. Vi havde mest boldbesiddelse og skabte nok chancer til at vinde kampen, men vi er ikke stærke nok i felterne, sagde Guardiola til journalisterne efter kampen.

– De Bruyne skulle have scoret, men det var ikke den eneste grund til, at vi tabte. Der var mange situationer. Vi skabte to eller tre chancer mere efter deres føringsmål.

– De havde tre chancer og scorede tre mål, og det er virkelig imponerende. De er så stærke i boksen.

Manchester City får mulighed for at revancere nederlaget allerede tirsdag aften, hvor man får besøg af Celtic i Champions League.

Annonce