Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola ser forbedringer hos skadet trio

Af Mads Bye Marboe
28.10.2016 Kl. 14:42
Kevin De Bruyne, Pablo Zabaleta og Bacary Sagna er alle ved at være deres skade kvit. Pep Guardiola ved ikke, om de bliver klar til weekenden.

Kevin De Bruyne, Pablo Zabaleta og Bacary Sagna har alle siddet ude med skader de seneste uger, men Pep Guardiola fortæller på fredagens pressemøde, at der er forbedringer at spore hos trioen.

Den tidligere Barcelona-manager glæder sig over sine spilleres tilbagevenden, men han erkender, at de endnu er tvivlsomme til weekendens møde med West Bromwich.

– Det ser bedre ud for dem. Vi skal se på dem i dag. Jeg kan desværre ikke svare dig (om de bliver klar til weekenden) lige nu, for jeg har ikke set dem.

– De har det meget, meget bedre alle tre. Jeg ved dog ikke med sikkerhed, om de bliver klar til at spille mod West Brom i morgen (lørdag).

Guardiolas tropper vil være sikre på at indtage en delt førsteplads, hvis de får en sejr med hjem fra The Hawthorns.

Annonce