Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Måske er jeg ikke god nok

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
21.01.2017 Kl. 12:08
Pep Guardiola mener ikke, at Manchester City-truppen er for dårlig. Måske er dem ham selv, der ikke er god nok, lyder det fra spanieren.

Manchester City startede Premier League-sæsonen i sprudlende form, men de sidste måneder har set dem dumpe ned på 5. pladsen med 10 point op til ligaduksene fra Chelsea. Senest blev det til et ydmygende 4-0-nederlag til Everton.

City befinder sig i en mindre krise, men Guardiola vil ikke kritisere sine spillere.

– Jeg forstår ikke manglen på respekt for fantastiske spillere, når folk siger, de ikke er gode nok til mig. Måske var forventningerne om min ankomst og kommentarerne på vores sejrsstime på 10 sejre for overdrevede.

– Måske er jeg ikke god nok for dem.

– Det er første gang, jeg er i den her situation, og jeg har tænkt mig at håndtere det, men jeg vil ikke sige, at spillerne ikke er gode nok. Jeg ønsker at være øverst, men det er vi ikke, siger City-manageren ifølge BBC.

Manchester City har er yderst vigtigt opgør lørdag aften, når Tottenham gæster Etihad Stadium.

Annonce