Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola kan gå amok i City: Transferbudget på over to milliarder

Af Jeppe Augustsen
02.12.2015 Kl. 02:03
Med den enorme TV-aftale i Premier League og de nye investeringer i klubben har Manchester City nu den samme økonomiske styrke som Chelsea og Manchester United, skriver Daily Mirror.

Manchester City kunne i går meddele på klubbens hjemmeside, at ejerne af klubben havde solgt 13 procent af Manchester Citys moderselskab, CFG, til et konsortorium af forretningsmænd fra firmaet, China Media Capital.

Det kinesiske konsortorium har investeret 2,8 milliarder kroner i klubben for de 13 procenter, hvor formålet er at skabe en platform i Asien, som skal styrke Manchester City som klub og brand.

Ifølge Daily Mirror vil en del af de små tre milliarder kroner også gå til transfers, hvor ledelsen i Manchester City har som første prioritet at få Pep Guardiola til klubben, hvis kontrakt med Bayern München udløber efter denne sæson. Med denne aftale føler de sig mere sikre på at kunne lokke ham til klubben. Det melder Daily Mirror.

Ferran Soriano og Txiki Begiristain, der har en fortid i Barcelona og nu er direktører i Manchester City, har arbejdet på at få Pep Guardiola til klubben siden deres ankomst i 2012, og nu er de overbeviste om, at det kan lade sig gøre.

I sommerens transfervindue hentede man i alt spillere for over £150 millioner, hvor man bl.a. hentede Kevin De Bruyne og Raheem Sterling for henholdsvis £49 millioner og £55 millioner.

Men den enorme TV-aftale i Premier League samt de nye investeringer vil medføre, at Manchester City har mulighed for at investere endnu flere penge i nye spillere til næste sommer. Skulle det lykkes at bringe Pep Guardiola til Etihad Stadium, vil han også få mulighed for at hente de spillere for mere end to milliarder kroner.

Ifølge den engelske avis vil han nemlig blive midlerne til at hente spillere fra aller øverste hylde – selv Lionel Messi – og have den finansielle styrke som Chelsea og Manchester United.

JULEKONKURRENCE: VIND PS4, FIFA 16 og UNISPORT-GAVEKORT HER!

Annonce