Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola efter 4-2: Det er ikke systemet, der er noget galt med

Af Gustav Tornby
10.12.2016 Kl. 20:40
Pep Guardiola vil ikke give hans 3-4-3-formation skylden for nederlaget til Leicester.

Pep Guardiola led et ydmygende nederlag, da Manchester City lørdag eftermiddag tabte 4-2 til de forsvarende mestre Leicester efter at have været bagud 4-0. 

Spanieren valgte til kampen at spille med 3 forsvarere og efterlod meget plads til Leicester-spillerne bag City-defensiven, hvilket blev straffet af hattrick-helten Jamie Vardy. 

Til trods for de åbenlyse defensive problemer mener Pep Guardiola ikke, at det er defensivens skyld, at City tabte. 

– Efter fire minutter stod det 2-0. Det er ikke nemt. Engelske hold er gode på kontra og andenbolde. De er gode på kontraangreb. Vi forsøgte indtil kampens ende, men der er gode ting at tage med fra hver kamp. Det er svært efter 2-0 og 3-0. De ville spille lange bolde, det vidste vi. Med andenboldene ville de angribe vores bagkæde og gjorde det godt. 

– Det handler ikke om systemet. 

Guardiola mener også, at han har brug for tid til at implementere sine idéer. 

– Vi forsvarede godt med disse spillere i starten af sæsonen så vi må analysere og spillerne må træde frem. Alle managers har brug for tid, slutter han. 

Annonce