Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola bekræfter: Agüero har forlænget

Af Kalle Thue Gregersen
21.01.2017 Kl. 09:58
Pep Guardiola bekræfter, at Sergio Agüero underskrev en ny kontrakt i 2016, men klubben gik ikke ud til pressen med det.

Manchester City har det svært for tiden, og det kollapsede for dem, da de blev smadret af Everton med 4-0. Derfor er det vigtig, at en spiller som Sergio Agüero holder niveau.

The Citizens har i hvert fald sikret sig den argentinske stjerneangriber i de kommende år, da Pep Guardiola bekræfter, at klubben har forlænget kontrakten med Agüero. De to parter indgik aftalen i 2016, men klubben valgte ikke at offentliggøre det, som man ellers normalt ser. 

– Agüero har allerede underskrevet en kontraktforlængelse. Sergio er her, indtil at han beslutter, at han ikke gider mere, sagde Guardiola ifølge Sky Sports

– Han er vores bedste angriber, og vi har et scoringsproblem for tiden, så vi behøver ham. Jeg ønsker kun det bedste for ham, sagde den spanske manager, der også knyttede en kommentar til restaurantbesøget med argentineren. 

– Vi drøftede ikke kontrakten. Han har bare rigtig mange penge, og han ville gerne invitere sin træner på aftensmad. Det var alt. 

Flere medier skriver, at Agüeros nye kontrakt udløber i 2020. 

Annonce