Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Agüero skadet i Boro-skuffelse

Af Henrik Hvillum
30.04.2017 Kl. 18:12
Sergio 'Kun' Agüero blev skadet, da Manchester City søndag mødte Middlesbrough.

Manchester City måtte søndag nøjes med 2-2 ude mod bundholdet Middlesbrough. Dermed er man nu definitivt bag Liverpool, der er på tredjepladsen i Premier League, samtidig med, at man lukker Manchester United og til dels Arsenal ind i kampen om top fire i de resterende runder. 

Det er dog ikke det eneste som City kan ærgre sig over efter kampen. Guardiola kunne kort efter kampen meddele, at Sergio Agüero er blevet skadet:

– Vi kigger på ham i morgen, men ja, jeg tror han er skadet, lyder det fra Guardiola om Agüero ifølge GOAL.

Visse rygter taler for en lyskeskade, mens andre mener, at det 'bare' er et trælår. De fleste er dog, desværre for City, enige om, at Pep Guardiolas kommentarer indikerer, at der kan komme en pausen til topscoreren.

28-årige Agüero er i denne sæson Citys klare topscorer i Premier League. Han er noteret for 18 mål i 28 ligakampe. Næstmest scorende i ligaen for City er Raheem Sterling, der har lavet seks mål.

Annonce