Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Griezmann afslører: Jeg skifter muligvis til United

Af Jeppe Augustsen
22.05.2017 Kl. 18:57
Antoine Griezmann har udtalt, at der er chancer for, at han skifter til Manchester United.

Antoine Griezmann er i flere måneder blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United.

Ifølge flere engelske medier befinder Antoine Griezmann sig øverst på Jose Mourinhos ønskeliste, og Manchester United er klar til at aktivere hans frikøbsklausul på £84 millioner.

Der går også rygter om, at franskmanden ønsker at spille Champions League, og derfor er Manchester United nødt til at vinde over Ajax i Europa League-finalen, da det kvalificerer dem til gruppespillet i Champions League.

Antoine Griezmann er i flere omgange blevet spurgt ind til rygterne om et skifte til Manchester United, hvor han altid har udtalt, at han er meget glad i Atletico Madrid.

I det franske tv-program, Quotidien, fortæller Atletico Madrid-stjernen, at der er gode chancer for, at han skifter til Manchester United.

Værten spørger først om et skifte til Old Trafford er muligt, hvortil Griezmann svarer: 

– Det er muligt.

Herefter spørger værten, hvad chancerne er på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er så godt som sikkert. Hertil svarer han:

– 6. 

Atletico Madrid er i øjeblikket tildelt et transferforbud, og Antoine Griezmman udtaler også, at han håber på at have sin fremtid på plads så hurtigt som muligt.

 

Annonce