Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for City-fans: De Bruyne måske tilbage til Barca-brag

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
30.09.2016 Kl. 14:18
Kevin De Bruyne var først frygtet ude i en måned, men Pep Guardiola åbner op for, at belgieren kan være tilbage til Champions League-braget imod Barcelona 19. oktober.

En af Manchester Citys helt store spillere indtil videre i denne sæson har været Kevin De Bruyne, og derfor var det skidt nyt, da han blev meldt ude i en måneds tid. En måned, som byder på kampe imod Tottenham, Barcelona og Manchester United.

Men City-manager Pep Guardiola har gode nyheder om De Bruyne og tilmed også Vincent Kompany.

– Nu har vi 10 dage uden kampe (i landskampspausen, red.), og det hjælper os. Måske tager det to uger, tre uger, måske er de klar til Barcelona. Vi får at se.

– Skaderne er ikke så slemme, som vi først troede, så vi får at se, siger Guardiola ifølge The Mirror.

Skulle de blive klar til Barcelona-kampen, så venter det vigtige lokalbrag på Old Trafford en uge senere i EFL Cup.

Annonce