Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem det Premier League-klubber: Draxler forlader ikke PSG denne sommer

Af Morten Bruun Jørgensen
18.08.2017 Kl. 14:28
Premier League-klubberne kan godt skyde en hvid pil efter Julian Draxler denne sommer, fortæller spillerens agent.

De seneste dage er Julian Draxler blevet rygtet væk fra Paris Saint-Germain efter ankomsten af Neymar til den franske storklub.

Barcelona, Arsenal, Liverpool og Dortmund er allerede blevet nævnt som mulige destinationer for den tyske landsholdsspiller, men det kommer ikke til at ske – i hvert fald ikke i dette transfervindue. 

– Vi er ikke interesseret i, om L’Equipe skrev noget. Der har ikke været nogen ændring. Det er ikke et emne, slår Draxlers agent, Roger Wittmann, fast ifølge ESPN.

– Hvis nogen skriver ”Jeg har denne information fra Nasser Al-Khelaifi (PSGs bestyrelsesformand og direktør, red.)”, så vil jeg overveje det og ringe til præsidenten for at snakke omkring Julians situation. Igen er det dog ikke situationen, så nu er alt blevet sagt. 

Draxler kom til Paris Saint-Germain fra Wolfsburg i januar, og han spillede sidenhen nogle fornuftige kampe for Unai Emerys tropper, hvor det blev til fire ligascoringer i 17 optræderner. 

Annonce