Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glad Southampton-stjerne vil ikke til Barcelona

Af Gustav Tornby
28.03.2017 Kl. 14:10
Southampton-midtbanespilleren, Oriol Romeu, insisterer på, at han ikke ville være interesseret i et skifte til Barcelona.

Oriol Romeu er et produkt af FC Barcelonas kendte akademi, La Masia, men skiftede tidligt i karrieren til Chelsea, hvor han dog ikke formåede at etablere sig inden han skiftede til Southampton i jagten på fast spilletid. 

Det har han nu fået og Romeu nyder stor succes på St. Mary's. 

Han rygtes nu tilbage til Barcelona, men er ikke interesseret, fortæller han. 

– Jeg har været i Barcelona og i Chelsea og har aldrig spillet og den følelse vil jeg ikke have igen. Jeg føler mig rigtig glad her og det vil jeg ikke smide væk, fortæller han ifølge teamtalk.com. 

– Klubben har givet mig en flot velkomst siden jeg kom hertil. Jeg skrev under på en ny kontrakt i januar og støtten og troen, de har vist mig, er noget, som ingen anden før har gjort. 

– Jeg er utrolig glad for det de har gjort for mig og jeg vil bare give kærligheden tilbage. Jeg føler mig respekteret. Hvis holdkammeraterne har problemer, så kommer de nogle gange og spørger mig, slutter han. 

Romeu har spillet hele 26 Premier League-kampe i denne sæson. 

Annonce