Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Mine drenge skal forsvare som Carragher

Af Jeppe Augustsen
22.09.2017 Kl. 09:47
Steven Gerrard har bedt sine spillere om at forsvare som Jamie Carragher.

Steven Gerrard vendte tidligere på året tilbage til Liverpool, hvor han nu er træner for klubbens U18-hold.

I de første fire kampe er det blevet til en sejr og tre uafgjorte, hvor de har lukket syv mål ind. 

Derfor skal de være bedre til at forsvare, og han har bedt sine forsvarsspillere om at forsvare som Jamie Carragher i sin tid.

– Det gør ondt at forsvare. Det gør ondt på ens krop og er hårdt, men mine drenge er i en mandesport nu. Man skal kunne klare en albue i hovedet, en blodig næse eller et skud lige i skridtet, siger Gerrard til Liverpools hjemmeside.

– Jeg spillede med Carragher, som ikke var kendt for sine lange afleveringer eller driblinger. Han var kendt for sine blokeringer, organisering og sit forsvarsspil. Han råbte hele tiden i alle 90 minutter, og sådan forsvarer man på topniveau, lyder det fra Gerrard.

Annonce