Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard er stor fan: Liverpool kunne godt have brugt Matic

Af Jeppe Augustsen
16.08.2017 Kl. 10:04
Steven Gerrard er stor fan af Nemanja Matic, som er en type spiller, som Liverpool har brug for.

Nemanja Matic fik sin Premier League-debut i Manchester United-trøjen, da han spillede hele kampen mod West Ham.

Den serbiske midtbanespiller spillede en fantastisk kamp, og Steven Gerrard er en stor beundrer.

Mens Steven Gerrard var gæst på BT Sport blev Liverpool-legenden spurgt om, hvilken spiller han bedst kunne lide, og her faldt svaret på Nemanja Matic.

– Efter at have set dem i weekend, så er det Matic. Han er en fantastisk spiller. Vi (Liverpool, red.) har ikke en naturlig defensiv midtbanespiller. Henderson har gjort et fantastisk stykke arbejde i dele af sidste sæson, men var plaget af skader. Vi har også Emre Can, men efter min mening er de 8'ere, som skal med ind i feltet, siger Gerrard.

– Wijnaldum, Henderson og Can vil alle spille bedre, hvis de havde et monster af en midtbanespiller bag dem, som kan bryde modstandernes spil. Det vil også hjælpe Liverpool, når de angriber med mange spillere.

– Jeg vil ikke skabe overskrifter, men jeg er en stor fan af Matic. Efter at have set Manchester United i weekenden mener jeg, at han er den sidste brik i Jose Mourinhos puslespil, slutter Gerrard.

Annonce