Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gabriel: Den nye Neymar med kurs mod England?

Af Redaktionen
10.02.2016 Kl. 00:12
Gabriel Barbosa er navnet på en spiller, der kan blive en kommende superstjerne i Premier League-regi.

''Den nye Neymar''. Navnet er ikke for ingenting. Det 19-årige wonderkid Gabriel Barbosa, bare kendt som 'Gabriel', minder på mange måder om sin landsmand og forbillede, Neymar Jr.

Gabriel var bare 16 år gammel, da han fik debut for Santos' førstehold, hvor 21 mål i 56 kampe i 2014 vidner om, at talentet er enormt.

FC Barcelona menes at være drømmeprioriteten for Barbosa, der dog også skulle have en vis interesse i et Premier League-skifte. Ifølge Squawkas oplysninger, så har Manchester United, Chelsea og Arsenal ved flere lejligheder haft deres scouts i Brasilien for at følge Barbosa i denne sæson.

Barcelona skulle have en klausul i aftalen med Santos, der fik Neymar til Camp Nou, der gør, at man har førsteret til Barbosa indtil 2018. Der er dog stadigvæk mange ting, som skal forhandles på plads ved eventuel konkret interesse fra klubben. Hvis det ikke lykkes Barcelona og ham at finde hinanden den kommende sommer, så kan et skifte til Premier League ligge i kortene for den unge kantspiller.

Gabriel, der scorede over 600 mål som ungdomsspiller, foretrækker at spille venstre kant, men har også spillet i højre side af banen og helt på toppen for Santos.

Gabriel Barbosa underskrev i 2012 en professionel kontrakt hos Santos. Aftalen indeholder en frikøbsklausul på £40 millioner, små 400 millioner kroner. Ifølge flere medier, så kan Barbosa dog erhverves for i omegnen af 240 millioner kroner – en pris, der er høj, men som vil være mulig at betale for mange af de engelske klubber til sommer.

 
Annonce