Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fredagens rygtebørs: Guardiola vil af med Agüero

Af Gustav Tornby
21.10.2016 Kl. 08:46
Vi starter fredagen med en række af de bedste rygter fra Premier League.

Angriberen Sergio Agüero startede ude i onsdagens Champions League-kamp mod FC Barcelona og argentineren bliver endnu én i rækken af store profiler, der bliver offer for Pep Guardiolas revolution på Etihad Stadium. Det samme bliver Vincent Kompany. Det skriver Daily Mirror. 

Manchester United planlægger til januar at sælge Matteo Darmian, da man ønsker at give den 18-årige hollænder Timothy Fosu-Mensah mere spilletid på højrebacken, hvor det er planen, at han et sted ude i fremtiden skal være førstevalg, melder the Times. 

Diego Simeone vil til Premier League og kan være på vej væk fra Atletico Madrid inden hans kontraktudløb hos Los Rojiblancos i 2018, skriver Daily Mirror. 

Tottenham er inden for de næste par uger klar til at annoncere endnu en kontraktforlængelse – denne gang med Jan Vertonghen, lyder det fra London evening Standard. 

Italienske Inter overvejer efter sigende at byde på Pablo Zabaleta til januar, skriver ESPN. 

Chelsea sender scouts til Middlesbroughs kamp mod Arsenal for at overvåge midterforsvareren Ben Gibson, der er én af de spillere, der overvejes som en mulig forstærkning til defensiven, skriver Daily Mail. 

Everton og Chelsea er interesserede i at hente Joe Hart denne sommer efter han har fået en imponerende start på livet i Torino. Sådan lyder det fra The Sun. 

Tottenham og Liverpool holder begge øje med den italienske kantspiller Lorenzo Insigne, der i disse uger ligger i lønforhandlinger med den syditalienske klub. Hans høje lønkrav på £100.000 om ugen har efter sigende gjort klubbens præsident Aurelio De Laurentiis sur, skriver Calciomercato.com. 

Sunderland kigger mod Irland og vil have Norwich' irske kantspiller Robbie Brady samt Shane Long fra Southampton, melder Daily Mirror.

Arsenal øjner et køb af den franske angriber M'Baye Niang, men det er først sandsynligt, at et skifte kan gå igennem til sommer, skriver Calciomercato.com.

 

Annonce