Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fredagens rygtebørs: Chelsea på rov i Tottenham

Af Marc Stig Christensen
27.11.2015 Kl. 08:42
De engelske mestre er kommet frygteligt fra land i denne sæson, og derfor svirrer rygterne om forstærkninger på højtryk.

Chelsea skulle planlægge et bud på Tottenhams Harry Kane denne sommer. Det skriver Daily Mail.

Det stopper dog ikke her. De skulle ifølge Daily Mirror også have et godt øje til Spurs-spilleren Mousa Dembele, der i denne sæson har imponeret stort. 

Skulle Spurs være stædige og nægte salg, kan Leicesters hot shot Jamie Vardy være interessant for Chelsea. Det skriver Daily Mirror også.

Pep Guardiola nævnes som ny Manchester City-manager, og han kan blive genforenet med Lionel Messi. De blå Manchester-folk skulle være villige til at betale den argentinske troldmand 800.000 pund om ugen. Det skriver The Sun.

Bournemouth er på udkig efter forstærkninger, og de har udset sig Dwight Gayle, der er på kontrakt i Crystal Palace. Buddet kommer til at lyde på omtrent seks millioner pund, skrivr Daily Mirror.

Fiorentina-angriberen Nikola Kalinic er på radaren i Chelsea. Han har scoret ni Serie A-mål i denne sæson, og det har vakt interesse hos José Mourinho. Det skriver Daily Express.

Mats Hummels er længe blevet rygtet til Manchester United. Nu kan skiftet dog rykke tættere på, da Dortmund-spilleren vil indlevere en transferanmodning til klubben. Det skriver Daily Telegraph.

Daily Telegraph skriver her til morgen også, at Sir Alex Ferguson kan komme til at spille en stor rolle, når man vil overtale Cristiano Ronaldo til at vende tilbage til Old Trafford.

Arsene Wenger er på udkig efter en defensiv midtbanespiller, og her skulle hans førsteprioritet være Leverkusen-spilleren Lars Bender, mens andetvalget skulle være William Carvalho fra Sporting Lissabon. Det skriver The Independent. 

Philippe Senderos har langt til spilletid i Aston Villa, og det vil schweiziske FC Zürich udnytte. Han har kontraktudløb til sommer, men de vil have ham allerede nu. 

Annonce