Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk medie: Liverpool lune på Lacazette

Af Redaktionen
07.07.2015 Kl. 21:47
Transfersagaen om Alexandre Lazazette har fået nyt liv her til aften, efter at et fransk magasin fastslår, at Lyon er klar til at sælge og at Liverpool stadigvæk har interessen i bomberen.

Det franske magasin Le10 Sport skriver i deres nyeste udgave, at Lyon ikke vil udelukke, at man lader Alexandre Lacazette gå i det indeværende transfervindue. Den lynhurtige angriber har i de seneste måneder sagt, at selvom han er tilfreds i Frankrig, så vil han gerne prøves af på et højere niveau.

Ifølge magasinet, så har Lyon to krav, hvis de skal sælge. Det ene er, at bejleren selvfølgelig skal betale prisen for Lacazette, en pris, som Le10 Sport mener ligger omkring 230 millioner kroner. Desuden skal klubben kunne finde en erstatning til Lacazette på det nuværende transfermarked.

Det berretes, at Liverpool er ''villige til at møde Lyons krav'', hvilket selvfølgelig dækker over, at de gerne vil betale den krævede pris til franskmændende. Mediet skriver, at der endnu ikke er afgivet bud, men at Liverpool har en stor interesse og blot skal ''have grønt lys'' for at afgive buddet.

Liverpool skal formentlig vente og se hvad der sker med Raheem Sterling, før man byder på Lacazette. The Reds har allerede spenderet penge på en del spillere denne sommer og hvis man skal bruge yderligere 230 millioner kroner, så kræver det sandsynligvis, at man får penge i kassen fra et salg af den 20-årige komet.

I den forgangne sæson nettede Lacazette 31 gange i 40 kampe, hvoraf 27 af målene blev scoret i den hjemliga liga. De flotte præstationer har ikke overraskende medført interesse fra de største klubber i verden, foruden Liverpool, også blandt andre Arsenal og Manchester Unted.

 

Annonce