Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk Eurosport: Mahrez vil til Arsenal

Af Kalle Thue Gregersen
23.07.2016 Kl. 09:48
Den franske version af Eurosport melder, at Riyad Mahrez vil skifte til Arsenal på trods af, at Claudio Ranieri har sagt, at algerieren bliver i klubben.

Det har været et blandet transfervindue for Leicester, som formåede at holde på sidste års topscorer Jamie Vardy, men de måtte sande, at de ikke kunne holde på N'Golo Kante, som er skiftet til Chelsea. 

Premier Leagues bedste spiller i sidste sæson, Riyad Mahrez, har også været offer for en masse rygter, men Claudio Ranieri har slået fast, at han ønsker at blive i klubben. 

Det er den franske version af Eurosport dog ikke enige i. Mediet hævder, at det var en metode til at få Mahrez til at forlænge sin kontrakt for at holde Arsenal ude af billedet. 

Den franske version af Eurosport melder yderligere, at Mahrez er opsat på et skifte til The Gunners, som forbereder et bud på £41 millioner på den kreative kantspiller. 

Fredag aften spillede Arsenal en venskabskamp mod Lens, hvor Arsene Wenger angiveligt mødtes med Mahrez' agent efter kampen. 

Annonce