Annonce
Annonce
Annonce
Fransk avis: Nice vil lade Arsenal-emne gå for €40 millioner
L'Equipe skriver, at Nice er klar til at slippe Jean Michael Seri for €40 millioner.
Arsenal ser ud til at ville hente en midtbanespiller til klubben, efter at Alexandre Lacazette er blevet hentet ind for £53m som forstærkning i angrebet.
Tidligere i dag berettede vi, at Sky Sports og Telegraph erfarer, at Arsenal er klar med et nyt og forbedret bud lydende på £45 millioner for Monacos Thomas Lemar.
Nu erfarer den franske avis L'Equipe, at Arsene Wenger også har Jean Michael Seri fra Nice i kikkerten, hvis det skulle glippe med Thomas Lemar.
Avisen melder, at Nice er klar til at slippe Seri for €40 millioner.
Roma var tidligere interesseret i spilleren, men de kunne ikke finde midlerne til at færdiggøre handlen.
Seri var – efter Thomas Lemar – den spiller i Ligue 1, der i sidste sæson lavede flest assists.
Annonce