Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Manchester City - Monaco

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2017 Kl. 09:37
Vi giver her vores bud på, hvordan Manchester City og Monaco stiller op i aftenens Champions League-kamp.

Manchester City kommer på en svær opgave, når de i aften møder formstærke Monaco i Champions League. Franskmændene har været flyvende i denne sæson, og i øjeblikket fører de ligaen foran Nice og PSG.

Det er specielt offensiven, som har været helt enestående under Leonardo Jardim, hvor otte spillere har scoret mindst fem mål i ligaen. Det er helt uhørt, og det kan blive vanskeligt for Manchester City at lukke ned for en genopfunden Radamel Falcao, kreative Thomas Lemar og sprudlende Bernardo Silva.

Manchester City må med sikkerhed undvære Vincent Kompany, Gabriel Jesus og Ilkay Gündogan, mens der er spørgsmålstegn ved Gaël Clichy. Monaco må klare sig uden den brasilianske stopper, Jemerson, der afsoner karantæne.

Der er kampstart klokken 20.45 på Etihad Stadium, og opgøret vises på TV3+ med optakt fra klokken 20.00, men vi varmer op allerede nu ved at give vores bud på de to holds startopstillinger. 

 

Annonce