Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forklaring: Derfor kan PL-oprykning indbringe oprykkere næsten 2,5 milliarder

Af Marcus Sørensen
29.05.2017 Kl. 18:04
Huddersfield sikrede sig for kort tid siden den sidste af tre oprykningspladser til Premier League i næste sæson. Ikke kun en sportslig stor præstation, for den luner også godt i banken.

En af verdens mest betydningsfulde kampe – set med økonomiske briller – blev i dag afviklet på Wembley, da Reading og Huddersfield mødtes.

Sidstnævnte havde de største chancer i en chancefattig affære, som endte målløst efter 120 minutter, hvorfor den måtte ud i straffesparkskonkurrence.

Her trak Huddersfield det længste strå, og det er de nok meget glade for af flere årsager.

Den 12. august træder de igen ind i den bedste engelske fodboldrække for første gang siden 1972, men det er ikke kun sportsligt, at der er stor forskel på at spille i den bedste eller næstbedste fodboldrække.

Med oprykningen er Huddersfield alene sikret minimum £170 millioner – svarende til lidt under 1,5 milliarder kroner.

Hvis de overlever i Premier League kan de dog sikre sig helt op imod én milliard kroner ekstra.

De tre oprykkere der, foruden Huddersfield, tæller Brighton og Newcastle får minimum £170 mia. over de næste tre sæsoner. Dette er en kombineret præmie ud fra, at de vil tjene flere penge på kampafviklingen i Premier League, men også de såkaldte faldskærmsbetalinger, der betyder, at en nedrykker vil få økonomisk støtte i de efterfølgende to sæsoner oven på en nedrykning. Denne form for betaling estimeres til omtrent £75 millioner over to sæsoner.

Sikrer klubberne sig altså overlevelse den første sæson, er de sikret hele £290 millioner – godt 2,5 milliarder.

Ud over dette kan de øge præmiepengene med £2 millioner for hver placering de ender højere end nummer 20, som får £2m. Dette vil sige, at nummer 19 får £4m, nummer 18 får £6m og så videre.

Over de seneste 10 sæsoner viser statistikker, at 60% af de oprykkede klubber har sikret sig overlevelse i deres første sæson.

Kilde: Sky Sports

Annonce