Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forelsket Pochettino hylder Kane: En af verdens bedste

Af Pelle Rigtrup
24.09.2017 Kl. 14:45
Mauricio Pochettino er meget begejstret for Harry Kane, der i går scorede to gange mod West Ham.

Harry Kane var endnu engang i centrum, da Tottenham i går besejrede West Ham med 3-2. Englænderen tegnede sig for to mål i opgøret, og manager Mauricio Pochettino har kun ros tilovers for den målfarlige angriber: 

– Han er en af de bedste angribere i verden, ikke kun i England. Jeg har svært ved at beskrive ham, men én ting er sikkkert. Jeg er forelsket i ham, ligesom fansene og hans holdkammerater er. Han er ydmyg, og han er en drømmespiller for en manager. 

Kane høstede efter opgøret også ros fra West Hams manager Slaven Bilic, der også mente, at englænderen er blandt verdens bedste angribere. 

Med sine to mål er angriberen nu oppe på fire ligamål i denne sæson, hvor han jagter sin tredje topscorertitel i træk. 

Annonce