Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fingrene væk, United: AS Monaco prissætter Mbappé

Af Henrik Hvillum
26.03.2017 Kl. 03:07
AS Monaco har sat en kæmpemæssigt prisskilt på deres wonderkid, Kylian Mbappé.

Kylian Mbappé er i øjeblikket et af de hotteste navne i europæisk fodbold og sættes i forbindelse med flere klubber – især Manchester United meldes at gå efter angriberen. Det forlyder således, at Man United har fået afvist et bud på 820 millioner kroner af AS Monaco og de skal endnu højere op, hvis de ønsker den 18-årige franskmand.

Avisen The Express beretter nu, at AS Monaco kun sælger, hvis de får et bud på £130 millioner, svarende til 1,1 milliard danske kroner. En melding, der velsagtens er det samme som at sige, at spilleren ingenlunde er til salg.

Det er en pris, der på nuværende tidspunkt må betegnes som fuldstændig urealistisk. Hvis en klub betaler franskmændende, hvad de tilsyneladende ønsker for Mbappé, så vil det være ny verdensrekord – ganske klart endda. Prisen på 1,1 milliard er omkring 335 millioner kroner mere end Manchester United i sommer betalte for Paul Pogba i den nuværende transferrekord.

Det er dog ikke for ingenting, at interessen for den lynhurtige tekniker. I sidste weekends kamp mod Caen blev det til to scoringer og en enkelt assist for Mbappé, hvilket bringer ham på 12 scoringer og 8 assists i denne sæsons Ligue 1.

Mbappé, der har kontrakt med Monaco frem til 2019, kom til AS Monaco fra barndomsklubben AS Bondy så sent som i 2013 og karrieren har taget en vild drejning siden hans førsteholdsdebut i Monaco den 2. december 2015.

Annonce