Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FIFA-regler kan ødelægge Costas Atletico-skifte

Af Mads Bye Marboe
24.06.2017 Kl. 15:58
Diego Costa vil tilbage til Atletico Madrid, men regler for lejeaftaler kan ødelægge skiftet for angriberen.

Diego Costa har været en stor profil for Chelsea de seneste sæsoner, men tidligere på måneden kom det ud, at angriberen ikke er en del af Antonio Contes planer til den kommende sæson.

Ifølge flere medier ønsker Costa derfor at vende tilbage til Atletico Madrid, selvom den spanske klub er ramt af en transferkaratæne.

Den betyder, at klubben ikke kan registrere spillere før januar, men det agtede man at gøre op for ved at udleje Costa det første halve år.

The Irish Independent erfarer dog, at FIFA's regler for lejeaftaler siger, at en spiller skal være registreret, før han kan udlejes til en anden klub – og det er ikke muligt med Diego Costa.

Da angriberen ikke ønsker at kigge på det første halve år, kan handlen derfor blive spoleret, og Costa må således kigge sig omkring efter andre muligheder.

Kina er også blevet nævnt som en mulighed for den spanske landsholdsspiller.

Annonce