Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FIFA-direktør med 10 vilde forslag til regelændringer i fodbold

Af Jeppe Augustsen
18.01.2017 Kl. 16:19
FIFA-direktør, Marco van Basten, afslører i et interview, hvilke forslag til regelændringer, man diskuterer hos FIFA.

Efter en rolle som assistenttræner for det hollandske landshold blev Marco van Basten ansat hos FIFA som teknisk direktør.

Tidligere på året blevet det bekræftet af FIFA, at der vil være 48 hold til VM i 2026, og Marco van Basten var en af mange, der bakkede op om idéen.

Den hollandske legende arbejder nu på flere mulige ændringer i fodbold, som han ser flere fordele ved.

– Vi skal se, om vi kan forbedre spillet, så det bliver mere ærligt, dynamisk og interessant at se på, siger Marco van Basten til BILD.

I interviewet med BILD kommer han med 10 mulige forslag til ændringer, der kan være på vej:

1. Dop offside-reglen

– Jeg er meget nysgerrig omkring, hvordan fodbold ville fungere uden offside. Jeg frygter, at mange vil være imod det. Jeg vil mene, at det ville være en fordel, da fodbold mere og mere minder om håndbold. Det vil gøre spillet mere attraktivt. Angriberne vil få større chancer, og der vil blive scoret flere mål. Det er det fansene vil se.

2. Tidsstraf i stedet for gult kort

– En anden idé er at erstatte det gule kort med en tidsstraf på fem eller ti minutter. Det er sværere med 10 mand mod 11 – eller måske 8-9 spillere mod 11.

3. Friløbere i stedet for straffespark

– Spilleren har otte sekunder til at score, og målmanden må ikke forlade feltet. Hvis han redder, så er det slut. Det er spektakulært for seerne og interessant for spillerne. Her vil spillerne have flere muligheder – han kan drible, skyde eller vente på målmandens reaktion. Det minder mere om en kampsituation.

4. Effektivt spil de sidste 10 minutter

– Vi diskuterer også, at de sidste 10 minutter af den ordinære spilletid skal være effektivt spil. Bolden skal rulle i de 10 minutter. Når et hold står til at vinde, gør de alt for at trække tiden – eksempelvis ved udskiftninger.

5. Flyvende udskiftninger (ungdom)

– Det er også en mulighed, men det er kun gældende for ungdomsfodbold. Men vi skal også tænke på dommerne, som hele tiden skal være klar over, hvem der er på banen.

6. Mere end tre udskiftninger

– Der er mange fordele for trænerne at have mere end tre udskiftninger, men det vil også tage en masse tid. Vi snakker om en eller to ekstra udskiftninger, som jeg er fortaler for. Det er dog vigtigt, at kampens flow ikke bliver ødelagt af det.

7. Kun kaptajnen må snakke med dommeren

– Der diskuteres alt for meget med dommerne, og det tager for meget tid. Derfor vil det være en god idé, som man gør i rugby, at kun kaptajnen må snakke med dommeren.

8. Maksimum antal begåede frispark

– Jeg har haft den idé, at en spiller, som i basketball, kun må begå fem frispark, og så skal han forlade banen. Hvis man kigger på basketball, hvor en spiller maximum må begå fem frispark, og derefter forlade banen. Det kunne efter min menning være et fint tiltag.

9. 8 vs 8 på en mindre bane (ungdom)

– På professionelt plan skal vi holde os til 11 mod 11 på en stor bane, men i ungdomsfodbold vil det være perfekt med 8 mod 8 på en mindre bane. De kommer til at have bolden mere, løbe mindre og have det sjovere. 

10. Flere store kampe

– Vi gør vores bedste på at generere flere penge i fodbold, men der er ikke pengeproblemer. Der er allerede mange penge i fodbold. Vi skal holde fokus på kampenes kvalitet. Vi skal eksempelvis reducere kampene fra 80 kampe. Der er ikke altid høj kvalitet i alle 80 kampe, og derfor skal de reduceres til 50 kampe, så kampene får større kvalitet.. Vi vil hjælpe stjernespillere som Ronaldo, Messi og Ibrahimovic. Det er de spillere, som fansene vil se. De skal være mentalt og fysisk klar, og med færre kampe vil kvaliteten stige.

Annonce