Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fernandinho: Vi vil have bolden hele kampen

Af Marc Stig Christensen
04.09.2015 Kl. 06:42
Fernandinho er glad for at være i Manchester City, og han ved, hvorfor de er så svære at spille mod.

Manchester City har fået en fabelagtig sæsonstart, og det er der ifølge den brasilianske midtbanespiller en god forklaring på. Holdet vil nemlig gerne have bolden så meget som muligt, og det gør dem stærke.

Manuel Pellegrini vil have og opfordrer kraftigt holdet til at holde i bolden og spille med den for at gøre livet surt for modstanderne. 

– Vi har kun én spillestil – at holde boldbesiddelse og spille i 90 minutter, har han fortalt til Manchester Evening News, og han fortsatte.

– Selvfølgelig er det umuligt at have bolden hele tiden, men hvis vi har den i størstedelen af kampen, og samtidig har spillere som Samir Nasri, David Silva, Yaya Toure og Raheem Sterling, så bliver det lettere. De holder helt fantastisk i bolden, og de gør præcis, hvad manageren efterspørger.

Manchester Citys boldbesiddelsestaktik har indtil videre fungeret upåklageligt. I sæsonens første fire kampe har de fået maksimalt pointudbytte og en målscore på 10-1.

Annonce