Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferguson tror på Leicester i Champions League

Af Redaktionen
28.10.2016 Kl. 13:04
Sir Alex Ferguson tror på, at Leicester City kan nå langt i Champions Legaue.

Mens Manchester City, Arsenal og Tottenham, samt størstedelen af de øvrige Champions League-deltagere kæmper med om mesterskabet i deres respektive hjemlige turneringer, er Leicester allerede så godt som ude af kampen om at genvinde Premier League.

Derfor peger mange på, at Leicester, efter tre sejre i tre kampe i gruppespillet, kan nå langt i Champions League. Således også Sir Alex Ferguson, der tror på at Ranieris tropper kan nå langt i turneringen.

– Deres transferpolitik var fantastisk i sommerens transfervindue. Vi har set dem hente sultne spillere, der ikke samtidig var overbetalte spillere.

De er et godt eksempel for andre klubber – også i Championship, hvor hold som Barnsley og Huddersfield kommer fra ingenting og fremad nu. Alt er muligt, siger Ferguson til Daily Mail og uddyber om Leicesters chancer i europæisk sammenhæng:

– Det bliver svært for Leicester i ligaen, det er tydeligt, at de har fået en svær start. Men i Champions League er det noget andet. Jeg tror på dem. Efter tre sejre fra tre kampe, så tror jeg, de kan komme langt. Jeg tror dog ikke på, at de kan gå hele vejen og vinde trofæet, slutter han.

Leicester-spillerne mangler måske erfaring i Europa, men det gør deres italienske manager Claudio Ranieri faktisk ikke. Han førte blandt andet Chelsea til semifinalen i Champions League tilbage i 2004, og han er også nået til knockout-runderne med Juventus.

Annonce