Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand hylder Sterlings udvikling under Guardiola

Af Marc Stig Christensen
22.02.2017 Kl. 10:37
Raheem Sterlings udvikling er gået den rigtige vej i denne sæson, og den største grund til den udvikling er Pep Guardiola, siger Rio Ferdinand.

Raheem Sterling havde i fjor en svær første sæson i Manchester City, hvor han ofte blev kritiseret for sine præstationer – eller mangel på samme. 

Det har ændret sig i denne sæson, hvor han i mange kampe har drevet sit hold fremad. Forbedringen kan også ses på statistikkerne, hvor man indtil videre står noteret for otte scoringer og 14 assists i alle turneringer.

– Han havde alle råmaterialerne – hurtighed og styrke. Men det var altid den sidste bold eller berøring, der svigtede ham. 

– Men nu er han ved at udvikle sig til at blive en stor spiller. Han er lærevillig, og Pep Guardiola må tage en stor del af æren for denne udvikling, sagde Rio Ferdinand på BT Sport i aftes. 

Raheem Sterling scorede i aftes kampens første mål i den vanvittige 5-3-sejr over AS Monaco.

Annonce