Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Derfor skal du vælge United, og ikke Chelsea, Stones

Af Gustav Tornby
03.08.2015 Kl. 23:05
Rio Ferdinand har opfordret Manchester United til at hente John Stones for at bringe den nødvendige midterforsvarer til klubben.

José Mourinhos klub har forsøgt at handle Stones fra Everton, der dog har afvist to bud fra Chelsea – men Manchester United er også interesseret i den 21-årige stopper. Ferdinand fortæller ligeledes, at hans tidligere klub ville gøre en god handel, hvis man bød på Stones.

Den tidligere England-kaptajn argumenterer for, at ethvert valg for Stones mellem United eller Chelsea ville være et valg om spilletid. Ferdinand argumenterer for, at Uniteds forsvar er i en sådan stand, at Stones ville blive forsvarets omdrejningspunkt, men at den tidligere Barnsley-spiller nødvendigvis ikke er klar til at vælte John Terry eller Gary Cahill af pinden i Chelseas midterforsvar. 

– Hvis han tager til Manchester United, spiller han hver uge, så det er den rigtige klub for ham. Hvis han tager til Chelsea, spiller han ikke hver uge. Han er ved et punkt i sin udvikling, hvor han gerne skal spille hver uge. Hvis man fortæller enhver ung fodboldspiller, at de skal forlade deres klub for er sidde på bænken, er man sindssyg. Det MÅ man være, fortæller Ferdinand ifølge the Guardian. 

Stones vil spille i Champions League, og har fire engelske landskampe, men Ferdinand ser kvaliteter, der gør ham til "the real deal", som Ferdinand fortæller. Ferdinand var på bænken for Queens Park Rangers, da Stones spillede der i marts. 

– Han er meget god på bolden. Jeg lagde meget mærke til ham, da han spillede på Loftus Road mod Bobby Zamora, der gav de fleste Premier Leauge-forsvarere i sidste sæson fysiske problemer, og han klarede Bobby og det fyiske element godt. Det var en af de områder, at jeg ikke rigtigt havde set ham spille på, og det klarede han godt. Med alle andre evner han har, har han en god chance, fortæller Ferdinand til BT Sport. 

Annonce