Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fenerbahce melder klart ud: Intet Chelsea-bud på Kjær

Af Jeppe Augustsen
11.01.2017 Kl. 11:03
Fenerbahce afviser rygterne om, at Chelsea skulle have afgivet et bud på Simon Kjær.

Efter salget af Oscar til Shanghai SIPG har Antonio Conte omkring £60 millioner, som han kan bruge i dette transfervindue.

Det forlyder, at han ønsker at styrke flere positioner – heriblandt i defensiven. Her har gået spekulationer om, at Chelsea skulle have budt den danske landsholdsanfører, Simon Kjær.

Simon Kjær er en stor profil i Fenerbahce, og den tyrkiske klub melder nu klart ud, at de har ikke har modtaget et bud fra Chelsea og heller ikke har nogen intentioner om at sælge danskeren.

– Der har været falske rygter om, at Chelsea skulle have budt på vores danske spiller Simon Kjær. Fenerbahce har ikke modtaget et eneste bud på Kjær og rygterne om, at en transfer er mulig, er falske. Kjær er glad og succesfuld del af vores trup. Vi vil gerne bede vores fans om at ignorere løgne som denne, lyder meldingen fra klubbens hjemmeside.

Simon Kjær har en kontrakt med Fenerbahce, der binder ham til klubben frem til sommeren 2019.

Annonce