Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem ting Liverpool skal gøre på Deadline Day

Af Marcus Sørensen
31.08.2016 Kl. 07:27
James Pearce fra Liverpool Echo giver sit syn på, hvad Liverpool bør opnå med den sidste dag i transfervinduet.

Deadline Day er i gang, og den bliver med al sandsynlighed travl i samtlige Premier League-klubber.

I Liverpool kæmper Jürgen Klopp med at få sendt nogle spillere væk fra Anfield, herunder Mamadou Sakho, Lazar Markovic, Andre Wisdom og ikke mindst Mario Balotelli.

Liverpool Echos James Pearce har kigget nærmere på, hvad Liverpool bør gøre  på Deadline Day.

1. Afslut Balotellis Nice-skifte
Balotelli meldes tæt på at skifte til Nice på en lejeaftale, men alt skal endnu ikke være på plads endnu. Et Balotelli-exit må nærme sig en førsteprioritet hos Klopp.

2. Slip af med reserver
Liverpool skal ikke spille europæisk fodbold denne sæson, hvorfor deres trup er for stor til blot at spille Premier League og cupturneringer. Derfor bør Klopp fokusere på at få sendt spillere som Andre Wisdom (Salzburg) og Lazar Markovic (Newcastle) afsted på lejeaftaler. Luis Alberto forventes at skifte permanent til Lazio for £6m. Liverpool vil også sælge Tiago Ilori.

3. Find et lejeophold, der frister Sakho
Liverpool vil udleje Mamadou Sakho, så han kan få fast spilletid igen. Sakho har angiveligt afvist både Stoke og West Brom, så Klopp skal forsøge at overbevise stopperen om, at en lejeaftale er bedst for ham.

4. Hent en venstreback
Liverpools eneste reele venstreback er Alberto Moreno, som bestemt ikke har vist sig at være solid. Tidligere på sommeren var Klopp ude efter Ben Chilwell, men han har ikke forsøgt sig med andre alternativer. 

5. Skal de unge spillere blive eller udlejes
Klopp skal beslutte sig for, om det er bedst, at spillere som Cameron Brannagan og Connor Randall skal følge Ryan Kent, Lloyd Jones, Danny Ward og Jack Dunn på lejeaftaler. Liverpool kræver, at spillerne får mindst 75% spilletid. 

 

 

 

 

 

 

Annonce