Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem akademispillere på banen: Conte var glad for at give dem en chance

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2017 Kl. 08:08
Antonio Conte var glad for Chelseas præstation i Carabao Cuppen onsdag aften, hvor han især fremhævede nogle af klubbens unge spillere.

Chelsea spillede sig sikkert videre fra tredje runde i Carabao Cuppen med en 5-1-sejr over Nottingham Forest fra the Championship. Kenedy, Charly Musonda og Michy Batshuayi kom på måltavlen for de engelske mestre, som kunne glæde sig over, at flere unge spillere imponerede sammen med Eden Hazard og hattrick-helten, Batshuayi.

– Jeg har haft muligheden for at give de unge spillere fra vores akademi en chance. Jeg synes, at det er rigtig positivt. Helt sikkert en god aften for os, sagde Conte ifølge Sky Sports.

– Jeg håber, at denne type kamp, denne gode præstation forbedrer deres selvtillid, og det er nu vigtigt at fortsætte på denne måde. Når jeg får denne type svar, bliver jeg rigtig glad. Jeg forstår, at hver enkelt spiller er klar til at spille.

Den italienske manager gav debut til den centrale midtbanespiller, Ethan Ampadu, der først fyldte 17 år i sidste uge, og også Charly Musonda, Andreas Christensen, Jake Clarke-Salter og Dujon Sterling, som alle er kommet op gennem klubbens akademi, fik spilletid i opgøret.

Efterfølgende valgte Conte at rose belgiske Musonda, som med sin fart og teknik gjorde livet svært for Nottingham Forest-forsvarerne.

– Jeg synes, at Charly spillede rigtig godt. Han forsøger at arbejde meget på at forbedre sin fysik. Han er en talentfuld spiller, og han skal fortsætte på denne måde. Når der er en mulighed for at hjælpe os, skal han gøre det. 

Annonce