Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA straffer Sagna for Instagram-opslag

Af Morten Bruun Jørgensen
17.01.2017 Kl. 13:58
FA har valgt at give Bacary Sagna en bøde for et opslag på Instagram tidligere på måneden.

Efter Manchester Citys sejr mod Burnley i begyndelsen af januar satte Bacary Sagna spørgsmålstegn ved kampens dommer, Lee Mason.  

På Instagram skrev den franske forsvarsspiller efterfølgende: ”10 mod 12, men vi kæmpede stadig og vandt som et hold”

Senere slettede franskmanden den første del af teksten til opslaget, men det engelske fodboldforbund havde set, hvad Sagna havde foretaget sig.

Nu har FA behandlet sagen, og de har tildelt Manchester City-spilleren en bøde på £40.000 for dårlig opførsel. Sagna har dermed undgået karantæne, så han kan være med mod Tottenham på Etihad Stadium på lørdag. 

Annonce