Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA sigter Burnley-profil efter homofobiske tweets

Af Jeppe Augustsen
23.08.2016 Kl. 15:15
Det engelske fodboldforbund har valgt at sigte Andre Gray for homofobiske tweets tilbage til 2012.

Burnley-angriber, Andre Gray, lukkede og slukkede hjemme på Turf Moor, da han gjorde det til slutresultat 2-0 mod Liverpool.

Om aftenen skrev han en besked på sin Twitter-profil, hvor han undskyldte for tidligere tweets, fordi han tidligere havde skrevet nogle hadefulde ord om homoseksuelle. Disse blev skrevet tilbage i starten af 2012.

– Først vil jeg tilbyde en oprigtig og uforbeholden undskyldning til enhver, jeg må have krænket i forbindelse med disse tweets. De tweets blev sendt fire år siden, da jeg var en fuldstændig anderledes person end den, jeg er i dag. Jeg var på et andet punkt i livet dengang og noget, jeg har arbejdet hårdt på at komme videre fra. Heldigvis har en masse ændret sig i mit liv siden da. Jeg har oplevet en masse de seneste fire år og har måtte tage ansvar for en række af ting i mit liv, som har ladet mig modne og vokse som person. Jeg fortryder en masse af ting jeg har gjort i fortiden og inser, at jeg har lavet store fejl, men ikke lavet større fejl end at skrive disse tweets. Jeg vil dog understrege, at jeg har arbejdet utroligt hårdt på at transfermorere mit liv siden dengang. For at afklare enhver tvivl så har jeg ikke længere de synspunkter, som jeg skrev i de tweets. Jeg kan forsikre enhver om, at jeg på ingen måde er homofobisk og som sagt før kan jeg kun undskylde og bede om tilgivelse til enhver jeg har krænket. Heldigvis er jeg ikke længere den fyr, jeg var den gang og vil fortsætte med at arbejde, skrev han.

Det engelske fodboldforbund har nu undersøgt sagen og har nu besluttet sig for at rejse tiltalte mod Burnley-angriberen for fornærmende og voldelige kommentarer på de sociale medier. 

Det er bl.a. et tweet som nedenstående, at han bliver sigtet for:

Det vides endnu ikke, hvad straffen kan blive, men det kunne formentlig gå hen og blive en stor bøde.

Andre Gray har indtil i morgen klokken 19.00, hvis han ønsker at appellere.

Annonce