Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA overvejer straf for film

Af Kalle Thue Gregersen
17.01.2017 Kl. 10:12
FA overvejer i disse dage at indføre en regel, der kommer til at give filmende spiller en straf.

Film er et meget diskuteret emne i moderne fodbold, hvor alt for mange spillere har tendens til at falde for let og snyde dommeren til at træffe en ukorrekt beslutning. 

I 2011 indførte skotsk fodbold en regel i mod netop film, hvor de har mulighed for at give den filmende spiller en straf i form af karantæne. Regelændringen har virket upåklageligt, da det har reduceret mængden af film, og det har skabt et ændret syn på spillet. 

– Det har i den grad hjulpet at lave den regel, da det har reduceret mængden af film, som vi ved er frustrerende for fans og spillere, og det kan i værste fald være kampafgørende, sagde den administrerende direktør for Scottish Football Association, Stewart Regan, ifølge The Times

Det initiativ, som skotsk fodbold har taget, er netop noget, som FA efterhånden er blevet inspireret af. 

– Det er umiddelbart en meget god ide. Det er i øjeblikket ved at blive undersøgt nærmere. Vi diskuterer ideen med SFA (Scottish Football Association, red.), og nogle fra FA tager til et møde i Skotland for at se på, hvordan det fungerer der, sagde en unavngiven person fra FA. 

I Skotland kan de give dommen til den filmende spiller efter kampen via optagelser fra kampen. 

Annonce