Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA-boss: Allardyce kan stå foran karantæne

Af Marcus Sørensen
01.10.2016 Kl. 06:48
FA's Martin Glenn afslører, at Sam Allardyce potentielt kan få karantæne fra fodbold, efter at han har rådgivet undercoverjournalister om, hvordan man kommer udenom FA's regler.

Sam Allardyce forlod tidligere på ugen jobbet som engelsk landstræner, efter at Telegraph afslørede billedemateriale, der viste, at den daværende landstræner rådgav, hvad han troede var forretningsmænd, om hvordan man omgik FA's regler.

FA-boss Martin Glenn fortæller nu, at det ikke kun er titlen som arbejdsløs, Allardyce straffes med. Han risikerer at få alt fra karantæne til en bøde.

– Det er realistisk (en karantæne, red.). Det er ikke min beslutning, men når beviserne er klar, vil beslutningen blive taget på baggrund af beviserne, fortæller Glenn ifølge BBC.

– Jeg mener oprigtigt, af fodboldmæssige årsager, at han var et virkelig godt valg.

– Mit instinkt sagde: 'lad os se på det, men lad os se, om vi kan finde en måde at få det til at fungere på'. Men som begivenhederne udviklede sig og i kølvandet på dette, besluttede vi, at det ville skade FA, slutter Glenn

 

 

Annonce