Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton skuffede igen på Goodison Park

Af Gustav Tornby
01.10.2017 Kl. 15:06
Everton tabte hjemme på Goodison Park mod Burnley på et mål af Jeff Hendrick.

Everton investerede kraftigt i løbet af sommerens transfervindue, hvor The Toffees brugte over £100 millioner. 

De millioner er – tager man sæsonstarten som pejlemærke – ikke blevet brugt specielt godt. 

Senest måtte man nøjes med 2-2 hjemme på Goodison Park mod Apollon Limassol – og søndag måtte de trofaste Toffees lide endnu et skidt resultat. 

Hjemme på Goodison Park blev det nemlig til endnu et nederlag – denne gang til Burnley, der vandt en intens kamp 1-0 på et mål i første halvleg af Jeff Hendrick. 

Everton havde kampen igennem meget svært ved at spille sig frem til store chancer – og måtte igen gå skuffende fra banen. 

Nederlaget betyder, at Everton nu ligger på en 16. plads i Premier League. De har hentet to sejre fra sæsonens første syv kampe. 

Burnley rykker med sejren op på en sjetteplads. 

Annonce