Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-profil: Spillerne må tage ansvar for trænerfyring

Af Marcus Sørensen
29.05.2016 Kl. 11:35
Seamus Coleman er nedtrykt over Roberto Martinez' fyring og mener, at spillerne må tage ansvar for de dårlige resultater.

Everton endte blot som nummer 11 i Premier League, og de dårlige resultater sæsonen igennem endte med at koste Roberto Martinez jobbet i Merseyside-klubben.

En af klubbens store profiler, Seamus Coleman, er langt fra tilfreds med holdets præstationer og mener, at spillerne må tage ansvar for dette.

– Du kan ikke være tilfredse med dine præstationer, når du slutter som nummer 11. For et hold som Everton, er det ikke godt nok. Ikke mange af os kan sige, at vi det niveau, vi burde være på, fortæller Coleman ifølge Liverpool Echo.

– Det var en svær tid, og vi spillere må tage ansvar for det.

– Uanset hvordan du kigger på det – om man arbejder i en butik eller er manager i Premier League – hvis de mister deres job, er det ikke fedt, og det er ikke noget, der er nogen, der er glade for at høre, at han (Martinez, red.) blev nødt til at forlade klubben.

– Jeg er taknemmelig for al den hjælp, han gav mig, slutter Coleman.

 

Annonce