Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton har makedonsk målmaskine i kikkerten som Lukaku-afløser

Af Morten Bruun Jørgensen
19.02.2017 Kl. 14:50
Everton ser sig angiveligt om efter en afløser for Romelu Lukaku, og de har overvåget en Serie A-angriber.

Romelu Lukaku har gang i en ny, stor sæson for Everton, og den belgiske landsholdsspiller er Merseyside-klubbens varmeste transferemne. Ronald Koeman vil derfor også tage sine forholdsregler, og derfor kigger han allerede nu efter en mulig afløser for sin stærke angriber.

Ifølge Calciomercato havde Everton en talentspejder på plads i kampen mellem Palermo og Juventus i fredags, hvor formålet var at overvåge Ilija Nestorovski.

Den makedonske angriber kom til Serie A-klubben i sommeren 2016, og sidenhen har han erobret en fast plads i startopstillingen hos den sicilianske klub, hvor det er blevet til ni mål i 25 ligakampe.

Nestorovski gjorde for alvor opmærksom på sig selv i sin tid hos NK Inter Zapresi i Kroatien, hvor han nettede 69 gange i 90 ligaoptrædener. Det var her, at Palermo hentede ham for under fem millioner kroner. 

Annonce