Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evans fik debut med Football Manager

Af Mads Gluud
27.04.2017 Kl. 18:52
Tidligere United-forsvarer Johnny Evans fik sin debut på landsholdet med hjælp fra en dreng, der spillede Football Manager.

Man har før hørt historier om, at spillere er blevet scoutet med Football Manager, men det er ofte lidt usikkert og ofte røverhistorier.

Men tidligere Manchester United-forsvarer og nuværende West Bromwich-spiller fortæller, at han faktisk fik en del hjælp fra FM.

– Jeg spillede mod, jeg tror, det var Tyskland, for u21-holdet. Jeg får et opkald. Nordirland har tabt 3-0 til Island, og Sanchez (landstræneren red.) var ikke glad.

– Jeg fik så opkaldet: "Vi vil have dig i truppen i morgen." Jeg tror faktisk, jeg var på vej på natklub. Og jeg tog stadig i byen og var så med truppen dagen efter, sagde Evans ifølge Goal.

Og da Evans kom i truppen, så kom han rimelig hurtigt tæt på startopstillingen.

– Vi trænede, og Sanchez kunne se, at jeg kunne bruge min venstre fod, så han tænkte "ok, jeg smider ham på venstreback." Efter det sagde han, at jeg skulle spille.

– Terry Gibson (assistenttræner red.) sagde senere til mig, at jeg var blevet kaldt ind, fordi Gibsons søn havde set mig i Championship Manager.

– Så hans søn havde anbefalet mig, Gibson havde anbefalet mig til Sanchez, og dermed kom jeg ind i kampen. Vi vandt 3-2, et David Healy-hattrick, afsluttede Evans.

Annonce