Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Tottenham vil ikke slippe Kane

Af Gustav Tornby
26.06.2017 Kl. 13:46
Tottenham har absolut ingen interesse i at sælge Harry Kane denne sommer, skriver ESPN.

Meldinger i den engelske presse hævdede mod slutningen af sidste uge, at Manchester United-manager José Mourinho havde bedt sin klub om at hente den engelske Spurs-bomber, Harry Kane. 

Efterfølgende lød det, at Tottenham ikke ville sælge Kane for mindre end £200 millioner for angriberen, der i denne måned var kaptajn på det engelske landshold. 

Kilder tæt på Tottenham oplyser dog til ESPN, at de kun kan grine over rygterne og insisterer på, at Tottenham aldrig kunne finde på at sætte et prisskilt på angriberen, da sidste sæsons nummer to i Premier League end ikke ville overvej at forhandle om et salg af deres stjerneangriber.

Den 23-årige angriber har vundet Premier Leagues Golden Boot de seneste to sæsoner og har under Mauricio Pochettino etableret sig som én af de bedste angribere i europæisk fodbold. 

I december skrev han under på en 5,5-årig kontrakt med Tottenham, der gjorde ham til klubbens bedst betalte spiller. 

Sidste sæson lavede Kane hele 29 kasser og syv assists i de 29 Premier League-kampe, han fik. 

Annonce