Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksson om livet i Kina: Rooney og Costa bør ikke frygte det

Af Kalle Thue Gregersen
25.06.2017 Kl. 13:47
Den tidligere Premier League-manager, Sven-Göran Eriksson, opfordrer nærmest Wayne Rooney og Diego Costa til at droppe fordommene om Kina og skifte til en kinesisk klub.

69-årige Sven-Göran Eriksson har efterhånden været træner for et hav af forskellige klubber og landshold rundt omkring i den store verden. 

Siden 2013 har svenskeren været træner i den kinesiske liga for tre forskellige klubber, men han blev fyret tidligere på sommeren i klubben Shenzhen FC, hvor han tog over for Clarence Seeforf. 

Wayne Rooney ligner ikke en mand, der har en fremtid i Manchester United, og han er flere gange blevet rygtet til Kina. Det samme er Diego Costa fra Chelsea, og Eriksson mener, at de to angribere ville kunne finde sig godt tilpas i det østlige. 

– Jeg har hørt mange gange, at Kina er et skidt sted at bo for udlændinge, men det kunne ikke være mere forkert. Jeg har aldrig haft problemer. Det er selvfølgelig ikke det samme som Europa, og kulturen er meget anderledes. Men at bo i Shanghai er som at bo i London, sagde Eriksson til Daily Mirror

– Jeg har boet i Guangzhou, Shanghai og Shenzhen, og det er alle fantastiske byer. Jeg har ikke snakket med Rooney i lang tid, så jeg ved ikke, hvad han tænker, men hvis han tog til Kina, tror jeg, at han ville få en god oplevelse. 

– Man må ikke glemme, at spillerne bliver behandlet rigtig godt. De får alt, hvad de skal bruge, og de bliver set efter, så det ville slet ikke være noget problem for Rooney eller Diego Costa. 

 

Annonce