Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen scorede forgæves - Tottenham sendt ud af Europa League

Af Jeppe Augustsen
23.02.2017 Kl. 21:57
Christian Eriksen scorede forgæves, da Tottenham spillede 2-2 hjemme mod Gent og dermed blev sendt ud af Europa League.

Tottenham var tvunget til at score i aftenens kamp mod Gent, da de tabte 0-1 på udebane i det første opgør.

De fik også en rigtig god start på kampen. Christian Eriksen gjorde det nemlig til 1-0 efter ti minutters spil.

Ti minutter senere lå bolden dog i eget mål, da Harry Kane på uheldigvis kom til at sende bolden i eget mål, og dermed skulle The Lilywhites op og score to mål for at sikre sig videre avancement.

Vilkårene blev endnu sværere fem minutter før halvleg. Dele Alli gik hårdt ind i en tackling, som udløste et direkte rødt kort til den engelske komet. 

I det 61. minut kom der dog stor spænding i kampen, da Victor Wanyama gjorde det til 2-1, og værterne skulle dermed bruge et enkelt mål for at gå videre. 

I stedet for en scoring til 3-1 blev det 2-2, som også blev kampens resultat. Dermed blev dette endestationen for Mauricio Pochettinos tropper.

Annonce