Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen om landsholdskritik: I Tottenham puttes afleveringerne i kassen

Af Jeppe Augustsen
28.10.2016 Kl. 10:22
I et interview med Euroman taler Christian Eriksen ud om den kritik, han har fået i løbet af de seneste år på landsholdet.

Siden sit skifte til Tottenham i sommeren 2013 er Christian Eriksen blevet en publikumsfavorit på White Hart Lane, og det er der ikke noget at sige til – 32 mål og 36 assists i 143 kampe taler sit eget sprog.

Derfor har Tottenham også belønnet danskeren med en ny kontrakt, der blevet skrevet under på i sidste måned.

Grundet de flotte præstationer for The Lilywhites har der været store forventninger til Christian Eriksen på det danske landshold, men i stedet for ros er det blevet til ris.

Nu taler Christian Eriksen ud om den forskel, der er på at spille på landsholdet og i Tottenham.

– Selvfølgelig er der landskampe, hvor man har tænkt, at man gerne ville have scoret. Men hvis folk forventer, at jeg skal score hattrick i hver landskamp, kan det godt være, de bliver skuffet. I mange landskampe har det været lige nøjagtig dét, folk forventer, jeg har bidraget med, siger Eriksen til Euroman

– Jeg har skabt en del chancer i hver kamp, hvilket også er det job, jeg har i Tottenham. Forskellen er, at bolden er blevet puttet i kassen på mine afleveringer i Tottenham. Der er også kampe for Tottenham, hvor jeg ikke gør den bedste figur, men der er bare flere kampe at vælge imellem.

– Jeg kan godt spille én dårlig kamp og så spille en rigtig god kamp i den næste, og så er den dårlige glemt. På landsholdet går der flere måneder mellem hver kamp, så hvis man spiller dårligt, bliver det husket, og så skal du forbedre det nu og her.Men for mit eget vedkommende er der 12-15 kampe i mellemtiden på klubholdet, så jeg tænker ikke, at jeg skal forbedre noget som sådan, lyder det fra Eriksen.

Du kan læse det store interview med Christian Eriksen her!

Annonce