Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ejer af kinesisk klub: Costa er interesseret i et skifte til os

Af Jeppe Augustsen
17.01.2017 Kl. 08:51
Diego Costa er interesseret i et skifte til Chinese Super League. Det fortæller ejeren af Tianjin Quanjian.

I fredags startede rygterne om Diego Costa og et muligt skifte til Kina, efter Chelsea-angriberen var blevet udeladt af truppen til kampen mod Leicester, fordi han havde været oppe at skændes med klubbens fitness-træner samt Antonio Conte.

De seneste meldinger går dog på, at Diego Costa og Chelsea har indledt forhandlinger om en ny kontrakt. Ifølge Sky Sports kan det gå hen og blive en dyr fornøjelse for The Blues, da Diego Costa kræver en ugeløn på £300,000. Det er en løn, der vil gøre ham til den bedst betalte spiller i Premier League.

Diego Costa blev rygtet til Tianjin Quanjian, og Shu Yuhui, der ejer klubben, har bekræftet, at de er interesseret i Chelsea-angriberen, som også selv er interesseret i et skifte til kinesisk fodbold.

– Vores klub har en stor investeringsplan for den nye sæson, men den er blevet skærpet efter de nye regler, siger Shu Yuhui til Tianjin Sport Channel og tilføjer:

– Vi lavede en aftale med Mendes, og han kom og besøgte mig. På det tidspunkt var vi interesseret i at hente Costa. Chelsea fortalte os, at de kun vil sælge til sommer, selvom spilleren selv var interesseret i et skifte. Det samme gjaldt for Edinson Cavani i PSG. På det tidspunkt vil vi være halvvejs i sæsonen, og vi kan ikke vente så lang tid.

Shu Yuhui afslører også, at man havde lavet en aftale med Falcao og Raul Jimenez fra Benfica.

– Vi har brug for en topangriber, og derfor bød vi på Benzema. vi forsøgte også Falcao. Faktisk var vi blevet enige med dem om de personlige vilkår, men de nye regler gjorde, at vi blev nødt til at give op på dem, slutter han.

 

Annonce