Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Eddie Howe bør være i en topklub

Af Marc Stig Christensen
14.06.2017 Kl. 08:57
Bournemouth har gjort det overraskende godt siden de rykkede op i 2015, og det er i høj grad Eddiw Howes fortjeneste, hvis man skal tro West Ham-legenden Tony Cottee.

Mange har i den seneste tid rost Eddie Howe, og han er da også blevet sat i forbindelse med flere jobs i større klubber end Bournemouth.

Tony Cottee, der i 80'erne og 90'erne scorede massevis af mål i den bedste engelske række, har også meldt sig i koret af folk, der har stor respekt for Eddie Howe.

– Jeg er stor fan af Eddie. Han har gjort et fantastisk arbejde, og så er han en engelsk træner, hvilket er dejligt. Jeg kan især godt lide måden han håndterer hans egen rolle og medierne på.

– Der kræves selvfølgelig mere end at kunne tale sin sag – man skal også have resultaterne med sig, men det har han også haft. Han rammer det taktiske rigtig godt. Jeg håber virkelig han lander et topjob, da vi har brug for at engelske trænere bryder igennem. Der er desværre for få og langt mellem succeshistorierne for tiden, har Tony Cottee fortalt til Daily Echo.

Eddie Howes Bournemouth-hold endte i den forgangne sæson på niendepladsen i rækken.

Annonce