Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eboue vil konvertere Redknapp: Han skriver hver dag

Af Gustav Tornby
26.10.2016 Kl. 23:00
Jamie Redknapp fortæller, at Emmanuel Eboue forsøger at konvertere den tidligere Liverpool-spiller til kristen og skriver til ham hver dag.

Den tidligere Liverpool-midtbanespiller Jamie Redknapp, der nu begår sig som ekspert på Premier League hos engelske Sky Sports, fortæller en morsom historie omkring den tidligere Arsenal-back Emmanuel Eboue.

På Sky-programmet A League Of Their Own spørger værten James Corden, hvorfor Redknapp har den tidligere Arsenal-spiller Emmanuel Eboues telefonnummer.

Det viser sig, at Redknapp og Eboues sønner begge er syv år gamle og spiller fodbold sammen. 

I den forbindelse har Jamie Redknapp udleveret sit telefonnummer til ivorianeren – men det har han sidenhen fortrudt. Eboue skriver nemlig til Redknapp dagligt. Det viser sig også, at Eboue har en speciel teknik til at forsøge at overvinde Redknapp. 

Han sender nemlig en 'thought for the day', fortæller Redknapp. 

– Hans lille dreng er på samme alder som min, og jeg har mødt ham til fodbold. Han vil have, at jeg skal blive kristen. Han bliver ved med at sende mig beskeder omkring at henvende sig til Gud. Jeg kender ham ikke engang!, fortæller Redknapp. 

– Hver dag får jeg en 'thought for the day'.

Redknapp læser én af Eboues specielle beskeder op: 

– Do you think that you've failed your life? With God, it's never too late to make a new start. 

Annonce